Cathrinesminde Teglværk – En rejse gennem dansk industrihistorie

Oprindelse og navnets rødder (1732)

Cathrinesminde Teglværk blev grundlagt i 1732, og dets navn stammer fra Cathrine Mørner, hustru til godsejeren på Iller Slot, som ejede store dele af Broagerland. Teglværket blev opført i et område rigt på naturlige ressourcer, især lerforekomster, som var helt essentielle for teglproduktion. Fjorden og nærheden til skov gav adgang til transport og brændsel – to andre vigtige forudsætninger for succesfuld teglproduktion i 1700-tallet.

Teglværksdrift i 1700- og 1800-tallet

I begyndelsen blev teglene produceret i mileovne, hvor brændingen tog dage og foregik i store bunker dækket med jord og tørv. Det var en usikker og arbejdskrævende metode, hvor resultatet ofte varierede meget i kvalitet.

Teglværksarbejdet var sæsonbetonet. Leret blev gravet op om vinteren og lagret, og selve produktionen foregik om foråret og sommeren, hvor vejr og tørretid tillod det. Produktionen foregik næsten udelukkende med manuelt arbejde – alt fra formning og stabling til tørring og brænding.

Industrialiseringens indtog og ringovnens revolution (1890)

En vigtig teknologisk landvinding fandt sted i 1890, da Cathrinesminde fik installeret en Hoffmann-ringovn – en revolution inden for teglbrænding. Den tyske opfindelse muliggjorde kontinuerlig brænding, hvor 16 kamre arbejdede i cyklus, og ovnen aldrig blev kold. Dette effektiviserede produktionen betydeligt og reducerede både tid og brændstofforbrug.

Med ringovnen blev Cathrinesminde i stand til at producere op mod 1 million teglsten årligt, og man kunne nu levere tegl til større byggerier i både Danmark og Nordtyskland. Produktionen blev i stigende grad mekaniseret, og der blev indført maskiner som lerkværne, stemplingsmaskiner og elevatorer til at lette arbejdet.

Socialt liv og arbejderkultur

Cathrinesminde var ikke blot en arbejdsplads – det var et samfund i samfundet. Arbejderne og deres familier boede ofte i små boliger tæt på teglværket. Mange var ufaglærte landarbejdere, som fik suppleret deres indkomst ved sæsonarbejde på teglværket.

Arbejdet var hårdt, og dagene lange. Børn hjalp til med simple opgaver, og kvinderne havde ofte husholdningen og forsørgelsen af børnene alene i teglsæsonen. Men trods det barske arbejdsmiljø var der også et stærkt fællesskab. Der blev afholdt fester, og arbejdet var tæt forbundet med egnens identitet.

Nedgang og lukning (1968)

I 1900-tallet begyndte markedet at ændre sig. Konkurrence, nye byggematerialer og strukturelle ændringer i byggeindustrien førte til faldende efterspørgsel. Efter 236 års drift lukkede Cathrinesminde Teglværk endeligt i 1968.

Bevarelse og museum (1983–i dag)

I 1980’erne blev Cathrinesminde udpeget som bevaringsværdigt industriminde. Takket være lokale ildsjæle og støtte fra både kulturinstitutioner og museer, blev stedet bevaret og restaureret. I 1983 åbnede Cathrinesminde Teglværksmuseum som en del af Museum Sønderjylland.

Museet er i dag et enestående vidnesbyrd om dansk industrikultur. De originale bygninger er bevaret, herunder ringovnen, lergraven, tørreladerne og arbejderboligerne. Gæster kan opleve det gamle produktionsapparat, følge lerets vej fra jord til mursten og høre de menneskelige historier bag.

Det Levende Teglværk – Historien i nutiden

Et af højdepunkterne hvert år er arrangementet “Det Levende Teglværk”, hvor frivillige i autentiske dragter levendegør tiden omkring år 1900. Besøgende kan møde teglværksarbejdere, opleve gamle håndværk, deltage i aktiviteter og smage på mad, som den blev lavet dengang. Det er en sanselig og lærerig oplevelse for både børn og voksne.

---

Betydning i dag

Cathrinesminde Teglværk er mere end blot et museum. Det er et kulturarvsted, et læringsrum og et levende billede på Sønderjyllands historie. Stedet bruges i undervisning, forskning, turisme og lokalsamfundets formidling af sin egen identitet.